Bofællesskabet Midgården
Midgården er et bofællesskab – og en grundejerforening – i Beder, bestående af 21 huse og et fælleshus. Vi er et bofællesskab for mennesker, der vil fællesskabet – men anerkender behovet for rum og tid til tilværelsen uden for fællesskabet.
Derfor har vores huse to sider: Ydersiden, som vender ind mod fællesarealet og fællesskabet, og bagsiden, som vender mod den private have og beboernes liv uden for fællesskabet.
Alle huse er i udgangspunktet ens (104 m2 i to etager), men beboerne har hen ad vejen omdannet og udbygget dem, så husene har forskellige størrelser og udtrykker på forskellige måder ejernes personlighed og stil.
Husene blev ikke bygget som et bofællesskab, men som spekulationsbyggeri i 1982 – det var først et par år senere, at et flertal af beboerne besluttede at bygge et fælleshus . Alle huse tog lån for at få huset bygget, så det er virkelig vores fælles hus! Huset bliver brugt året rundt til beboernes egne fester (oh, at holde børnefødselsdag i et rum, hvor der er god plads til 20 børn, eller at holde 50-års fødselsdag for alle sine venner uden at skulle ud i lejede lokaler!), men nok så vigtigt: til vores fælles arrangementer, fester og møder, ølbrygning, sammenspil, fodboldaftner…
Desuden er fælleshuset rammen den frivillige fællesspisning, som finder sted tre dage om ugen – plus den første fredag i hver måned, hvor vi det er lidt mere festligt. Madlavning og deltagelse i fællesspisning reguleres af et millimeterdemokratisk system, som sikrer, at der ydes og nydes proportionalt. Vi har ikke en egentlig madpolitik, men økologi og bæredygtighed spiller en stigende rolle i fællesspisningen.
Men alt det er praktik… hvad er det virkelig fede ved at bo i Midgården?
Det er, at du har 20 naboer, som du kender – nogle bedre end andre, nogle har du kendt i mange år, andre færre – men du er tryg ved dem alle, og du ved, at hvis du har brug for hjælp, så er de der. Og hjælp, det kan være så meget: En skuffe, der driller, en computer, der ikke vil, som du vil, en busk, der skal beskæres, en opgave, der skal skrives, et strikketøj, der driller. Men især når det bliver mere alvorligt, og når haft sygdom, ulykke og død rammer – og det sker jo – så har vi oplevet værdien af vores boform i fuldt flor. Vi kan blive helt rørstrømske, når vi fortæller om det…
Beboerne
De fleste huse bebos af familier, hvoraf nogle dog er reduceret til to bedsteforældre.
Der er stadig et par af de originale indflyttere tilbage, men ellers har der været en vis udskiftning gennem årene. Vi lægger meget vægt på en balanceret alderssammensætning, og især, at der altid er børn i Midgården – vores boform er meget indrettet på børn.
Socioøkonomisk spænder vi fra håndværkere over pædagoger, lærere og sygeplejersker til akademikere og ingeniører – middelklasse, altså. Vi har dog ret forskellige politiske holdninger, og der er altid basis for en god debat efter fredagsspisningen!